30 december 2007

Godt nytår









03 december 2007

Blandede bolcher.....

....er hvad dette indlæg indeholder.



Issey er færdig og forlængst taget i brug. Af resterne kunne der blive til en hue og inden længe også et par små vanter.
Jeg havde ventet mig meget af designet idet jeg synes, at "Ugler" var helt fantastisk at strikke. Men Issey levede slet ikke op til mine forventninger. Kanterne blev trælse, ombukningskanten er underlig, v-udskæringen ikke pæn og den var generelt træls og kedelig at strikke.

Men som jeg skriver i faktaboksen, så er funktionaliteten høj. Og trøjen er lækker varm og perfekt til det den skal bruges til - nemlig som sove-trøje i voksiposen. Issey med indhold kan ses her.

Huen er en af de gammelkendte opskrifter. Kan desværre ikke huske hvor jeg har den fra....... men mener at det er en af de norske piger fra webstrikkerne, der er ophavsmanden.







Mine to tøser er her "skudt" første søndag i advent. En superhyggelig dag trods det, at himlen åbnede sine sluser lige som Julemanden kom ridende ind i Sdr. Vium. Det var vores første juletræstændigsfest og julemarked i Sdr. Vium. Som alt andet i denne lille fantastiske by overraskede det positivt.

Jeg springer let og elegant over det faktum at jeg blev 41 den 29. november. Jeg ved godt at det "bare" er et tal, men jeg bliver altid en lille smule deprimeret omkring min fødselsdag. Min fornuft siger at det er noget pjat og det der er vigtigt er hvordan jeg føler mig. Og jeg føler mig ikke en dag over 25! Jeg ville ønske jeg kunne sætte ord på hvad det er der gør mig lidt mere sårbar omkring min fødselsdag, men kan ikke lige sætte fingeren på......

Nu er der heldigvis næsten et helt år til jeg igen behøver at tænke i de baner.